Psykoterapi på Nørrebro

Psykoterapi er en hjælp til at blive klogere på de smertefulde oplevelser og følelser, der står i vejen for det liv, du gerne vil leve.

Når du arbejder terapeutisk med de udfordringer, der spænder ben for dig i hverdagen, vil du med tiden opleve, at de bliver nemmere at holde ud at være i. Derudover sker der tit en kædereaktion, så de nye indsigter, du får i teapien, smitter positivt af på hele din tilværelse.

Når jeg bliver kontaktet af klienter, der ønsker terapi, handler det tit om:

  • stress – også selvom man ikke føler, man har travlt.
  • sorg og tab.
  • ensomhed.
  • angst og fobier.
  • lavt selvværd.
  • rådvildhed.
  • En udefinerbar følelse af at have “mistet grebet” i sit liv.
  • En følelse af ikke at være “ordentligt glad” i et liv, der på overfladen burde være fuld af glæde og tilfredshed.

Sine Nyeng er terapeut på Nørrebro og tager imod alle der har brug for terapi i hendes hyggelige lokale tæt ved Sankt Hans Torv

Det kan give ro i både krop og sind at kaste lys på det, du helst vil gemme væk, og det kan samtidig give dig et skub på vej mod et mere harmonisk liv.

Kærlighedsforhold, skilsmisse og savnet efter en partner er nogle af de temaer, der får folk til at henvende sig til mig.

Det er smertefuldt at være ensom, og det kan være svært at finde sig selv, når man er alene igen efter et endt forhold. Gamle mønstre blander sig med den krise, man oplever, og det tager tid at komme igennem. Psykoterapi kan hjælpe dig med at lande i de vilkår, du nu lever i, og give dig en følelse af igen at være aktiv medspiller i din egen livshistorie

Stress, angst, depression og andre psykiske sygdomme er et livsvilkår for mange, men det betyder ikke, at du behøver at være underlagt diagnoser hele dit liv. Jeg har en bred viden om de livskriser, der kan ramme os alle, og jeg vil gerne tale med dig om, hvordan du kan komme stærkere ud af den krise, du befinder dig i.

Hvad er psykoterapi?

Psykoterapi vil typisk tage form som en samtale, hvor vi undersøger det, du kommer med og holder det op imod de erfaringer, du har, samt det, der sker med dig i vores fortrolige rum, når det svære får plads.

I min praksis har vi primært fokus på dit liv, som du lever det lige nu. Det vil sige at fortiden ofte har en relevans i forhold til de udfordringer, vi møder nu, men svaret finder vi sammen i nutiden.

Jeg oplever, at de forsvarsmekanismer og fortidsmekanismer, der spænder ben for mine klienter, har det med at dukke op og vise sig i terapien. Dette giver en unik mulighed for at undersøge, hvad det egentlig er, der sker for dig, når du igen lander i de mønstre, du så gerne vil komme ud af. Vi bliver klogere på, hvad der står i vejen for, at du lever det liv, du ønsker dig at leve, og den indsigt kan i sig selv være nøglen til at begynde at gøre noget andet end det, du plejer.

Forventningsafstemning

Det er for det meste sådan, at nye klienter opsøger mig, når alle andre muligheder er udtømte. De har typisk gået i lang tid med den udfordring, de søger terapi for, og er derfor trætte og udmattede. De ønsker forståeligt nok at få det bedre med det samme. For mange er det en lettelse at tale om det, der fylder, med en, der ikke er involveret.

Men der er stor forskel på, hvor langt et individuelt forløb er, og det tager ofte tid at ændre på gamle mønstre og væremåder.

Hos mig oplever du ikke mirakler, men derimod en langtidsholdbar løsning. Du får en unik mulighed for at få ny indsigt i og komme videre med alt det, der rører sig i dit liv.

En indsigt du på længere sigt kan bruge, når du senere støder ind i andre udfordringer og kriser.

Tag første skridt til at komme ud af din krise og ring til mig på tlf. 29633235 eller skriv til kontakt@sinenyeng.dk.