Priser & det Praktiske

Terapilokale på Ahornsgade 18Terapi og parterapi foregår i mit lokale på Ahornsgade 18 på Nørrebro, mens supervision både kan foregå i min praksis og på din arbejdsplads. Familieterapi og rådgivning foregår over telefon eller online.

Covid – 19: Der er masser af plads i mit lokale. Det betyder at jeg sagtens kan modtage individuelle klienter og par under lidt nye forhold: Vi sidder med god afstand af hinanden, alt bliver sprittet af og der bliver luftet ud før og efter terapien, du får engangskrus, afsprittet vandflaske og egen håndsprit. Jeg holder afstand til dig også under ankomst og afsked (ingen håndtryk og kram) og så tilbyder jeg selvfølgelig online terapi og terapi over telefon hvis du er mere tryg ved det.

Online – sessioner:

Til mine online sessioner bruger jeg et lukket system der hedder Whereby.  Umiddelbart før terapiens start sender jeg dig en mail med et link. Du trykker på linket og så kan terapien gå i gang. Du skal ikke kunne noget særligt med computere, downloade noget eller have Whereby installeret i forvejen – det er ganske nemt.

Du skal helst bruge en bærbar computer, tablet eller en stationær computer og du skal selvfølgelig sikre dig at dit kamera og din mikrofon og højtalere virker.

Er du i tvivl om noget, ringer du bare en ekstra gang – så finder vi ud af det sammen.

Tidsbestilling

Du bestiller tid ved at ringe eller skrive til mig på tlf. 29633235, eller sende en mail til sinenyeng@gmail.com.

Betaling

Jeg tager imod mobilepay efter hver afholdt session. På grund af Covid – 19 tager jeg desværre ikke imod kontanter. Jeg giver heller ikke kvittering, men sender gerne et billede af kvitteringen hvis du skal bruge det.

Priser på terapi, rådgivning og supervision

Psykoterapi

  • Psykoterapi enkeltperson: Kr. 900,- (1 time online, telefonisk eller i min praksis)
  • Klippekort: 5 gange psykoterapi af enkeltperson: Kr. 3500,- (1 time)*
  • Psykoterapi enkeltperson (studerende på S.U./arbejdsløs): Kr. 600,- (1 time)*

Familieterapi og familierådgivning

  • Familieterapi: Kr 900,- (1 time) / Kr. 1200,- (1½ time)*
  • Familierådgivning: Kr. 900,- (1 time) / 1200,- (1½ time)*
  • Familieterapi eller familierådgivning i hjemmet: 1200,- (1 time)*

På grund af Covid – 19 tager jeg desværre ikke imod familier i min praksis men tilbyder familierådgivning online og telefonisk.

Parterapi

  • Parterapi: Kr. 900,- (1 time) / 1200,- (1 ½ time)*

Supervision

  • Supervision af privatperson: Kr. 900,- (1 time)/betalt af arbejdsplads: Kr 1200,- (1 time)
  • Supervision af grupper: prisen aftales ved forespørgsel.

Priserne bliver justeret årligt d.1/1 og d.1/7

* Varsel for prisjusteringer d. 3/5 2020:

Varsel: Efter d. 1/7 stiger klippekort til 3750 kr for 5 gange 1 time. (ændret d. 6/6 2020) klippekort der er købt før prisstigningen er stadig gyldige efter d. 1/7 og klippekortene har ikke nogen udløbsdato.

Varsel: Efter d. 1/7 stiger prisen for terapi til studerende på S.U. og arbejdsløse på dagpenge til 700 kr for 1 time. 

Varsel: Efter d. 1/7 stiger prisen for parterapi, familieterapi og familierådgivning til 1200 kr for 1 time og 1400 kr for 1 1/2 time.

Aflysningspolitik

Planlagte terapitimer kan aflyses eller flyttes senest 24 timer inden terapitimen uden beregning. Kommer aflysningen senere, vil jeg tilstræbe at finde et andet tidspunkt inden for samme uge, der passer os begge. Hvis det ikke er muligt, vil terapitimen blive faktureret.

Journal

Jeg fører ikke journal, men kan opbevare korte beskrivelser fra vores terapitimer. De kan ikke identificeres ved navn og bliver opbevaret sikkert.

Fortrolighed og tavshedspligt

Jeg følger Psykoterapeutforeningens etikregler. Du kan finde regelsættet på www.psykoterapeutforeningen.dk

Vores terapitimer er fuldstændig fortrolige undtagen under følgende omstændigheder:

  • Fra tid til anden vil jeg diskutere mit terapiarbejde med en klinisk supervisor. Dette er standard praksis og hjælper mig i mit arbejde, såvel som det kan hjælpe dig. Min supervisor er bundet af de samme etiske regler og fortrolighed som jeg selv.
  • Hvis jeg tror der er risiko for at du vil skade dig selv eller andre, forbeholder jeg mig retten til at bryde fortroligheden for at undgå at der sker skade. Jeg vil dog kun gøre dette under ekstreme forhold og vil altid forsøge at tale med dig om det, før jeg handler.
  • Hvis det kræves at jeg giver vidneforklaring (f.eks. i kriminalsager).
  • Du er forpligtet til at oplyse mig om eventuel psykisk sygdom (nuværende eller med mulighed for tilbagefald). Dette inkluderer tidligere og nuværende specielle problemer, afhængighed/misbrug og tidligere terapi eller lignende rådgivning.
  • Jeg kan i forbindelse med videreuddannelse og fortsat professionel udvikling forelægge skriftligt materiale til evaluering fra nogle af vores sessioner. Dette materiale vil blive anonymiseret for at beskytte din identitet, og vil kun blive set af professionelle, der også er bundet af de etiske retningslinjer fra Psykoterapeutforeningen.